NR |
TYPE |
INDHOLDSFORTEGNELSE 1076-1100 |
1276 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-12.htm Idet Pienre
afsluttede Læsningen af et Kapitel, lød der et Signal klart og
skarpt gennem Luften, og Mændene i Gruppen spredte sig til deres
forskellige Poster. Kun Pierre blev tilbage med sin Kammerat Jacques Bonet,
der havde siddet på en Kanon og været en af de mest
opmærksomme Tilhørere. |
1277 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-13.htm Mine Forældre var fromme
Jøder, besjælede af stor Nidkærhed for Gud og hans Sag.
Fader fastede hver Mandag og Tirsdag for at
spæge Kødet og gøre sig retfærdig for Gud, som
havde sagt: „I skal være hellige; thi jeg Herren eders Gud er
hellig." 3 Mos. 19,2. |
1278 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-14.htm Mellem de Cottiske
Alper, der skiller Frankrig fra Piemont, ligger
dybt nedsænket en lille grøn Dal, som kaldes Val du Bern er. Mod
Nord og øst var Dalen beskyttet af en alvorlig og majestætisk
udseende Skov, der nåede langt op over Fjeldskråningerne. |
1279 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-15.htm Når den berømte, nu
afdøde, amerikanske Vækkelsesprædikant D. L. Moody efter sine lange Missionsrejser kom tilbage til sit
Hjem og sine Skoler i Northfield, var det altid en
Begivenhed af stor Interesse for den rolige By. Men en Gang blev hans
Hjemkomst fejret i særlig Grad, fordi han kom som en, der var revet ud
af Dødens Gab efter omtrent fjorten Måneders Rejse i Europa og
Orienten. |
1280 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-16.htm Hun stod foran Spejlet, i
Færd med at fæste en Roset under Blonderækkerne på
sin lyse, rosa farvede Baldragt.
Krøllejernet lå på Toiletbordet og sladrede om, hvorledes
de rige Lokker i hendes ravnsorte Hår havde fået deres
bølgende Fald. Endnu et Par ordnende Tag i de krøllede
Pandelokker, så var hun færdig. Hun stod dog endnu nogle
øjeblikke foran Spejlet og beundrede sit eget Udseende, hvorpå
hun tog sin Kåbe og Skindhue på, stak Hånden i Muffen og
åbnede Døren. |
1281 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-17.htm Det var i en Skole i England.
Undervisningstimen var udløben, og alle skulle have været ude i
den friske Luft. Men en Storm trak op, og Tordenen begyndte at rulle, hvorfor
Lærerinden, Frk. Claremont, ikke mente, de
burde forlade Skolelokalet. |
1282 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-18.htm Det modsatte kan derfor hverken
kaldes Beskedenhed eller god Opdragelse. Tvungen, påtaget Stivhed er
heller ingen Dyd. Dog skal man ikke gå foroverbøjet gennem Livet
som en gammel Tigger. Hovedet bør bæres med en ret, opstrakt
Hals, let og utvungent uden at være kastet bagover og uden at
hænge frem over Brystet. Begge Fejl er for enhver lige utækkelig. |
1283 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-2.htm „Jeg husker, at jeg for
ikke længe siden læste en Fortælling om to Piger," sagde
Nancy. „Den ene var god og venlig, den anden ond. Den første.
fik som Belønning, at der skulle falde Perler og Diamanter fra hendes
Læber, hver Gang hun talte, medens den anden blev straffet med, at
hendes Ord ledsagedes af Skorpioner og andre Krybdyr. |
1284 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-3.htm Ingen tænker på, at
han ved en sådan letsindig Handling synder imod Guds Bud, og at der af
denne Overtrædelse aldrig kan komme Velsignelse. „Det er jo kun
en Smule Morskab, en Spøg," siger mange til deres Undskyldning.
Ak nej! det er ingen Morskab og endnu mindre en Spøg; og hvor
hårdt en Tilsidesættelse af Herrens Bud undertiden hævner
sig, skal vi snart se. |
1285 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-4.htm Vel er det sandt, at Synden har
kastet sine mørke Skygger trindt omkring og til Dels fordunklet den
strålende, ophøjede Skønhed, som Tidernes Morgen
frembød; men takket være Gud! de svundne Århundreders
Storme har alligevel ikke formået at fjerne alt, hvad der er virkelig
skønt, fra vor Jord. |
1286 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-5.htm Fru Edson
var en Sommeraften gået ud at spadsere. Hendes Hjerte havde været
fuldt af ømme og tunge Minder hele Dagen, og da hun gik forbi sin Nabo
Fru Johnsens Hus, standsede hun for at iagttage den lille Karl Johnsen, som
med tåre fyldte Øjne forsøgte at slæbe en stor Kurv
med Brænde ind. |
1287 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-6.htm Hvem kan Tænke sig Mandens
Forskrækkelse, da han om Aftenen kom tilbage til Hjemmet og fandt Have
porten stående åben, Bedene var sparket op, de fine Haveplanter
revne op og trampede i Stumper og Stykker. Et øjeblik blev han
stående ved Porten for at betragte den skete ødelæggelse
og gik derpå hen imod Stalden, hvor han hørte Drengene, der var
ved at lege. |
1288 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-7.htm Børnene var til stor
Trøst for hende, ihvorvel de forøgede hendes Byrder og
Bekymringer. Netop denne Formiddag, som hun havde sat sig ned for at hvile et
øjeblik, var hendes lille Pige kommen hen til hende, slyngede sine
bløde Arme om hendes Hals og sagde: „Mama, du er så
sød!" |
1289 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-8.htm Men lig mange andre travle
Forretningsmænd fandt han ikke at kunne afse megen Tid til
Udførelsen af de mange Småting, der udjævner enhver
Sænkning og Fordybning på Pligtens Bane. Han var god og from i en
større og mere udvidet Forstand; men han havde endnu ikke lært
at tjene sine Medmennesker i det små. Denne Kunst lærte han
først, da han kom i Berøring med „Manden, som aldrig
smilede". |
1290 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-9.htm |
1291 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-1.htm »Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi
menneskene vil blive egenkærlige, pengekære,
pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemlige,
ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne,
rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste,
lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men
fornægter dens kraft. Dem skal du holde dig fra.« 2 Tim. 3,1-5. |
1292 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-10.htm De talrige nytestamentlige udsagn, som omhandler Jesu
komme, tager altid sigte på hans fremtidige komme. Det græske ord
parusia er det udtryk Ny Testamente oftest benytter
om genkomsten. Det kan have betydningen nærværelse, komme og
ankomst, som resultater i tilstedeværelse, og er i dansk
oversættelse gengivet ved komme. Det forekommer 24 gange i Ny
Testamente. |
1293 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-11.htm Ved undertegnelsen af Rom-traktaten tog de seks landes
regeringer, mente man, et uigenkaldeligt skridt hen imod en virkelig forening
af Europa. De forpligtede sig også til et altomfattende
økonomisk samarbejde, der inden 1970 skulle forvandle de seks landes
nationale økonomier til en økonomisk enhed, som fundament for
et samlet politisk Europa. |
1294 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-12.htm Naturligvis har der været vældige
modsætningsforhold nationerne imellem før, og der har
været dystre perioder og store folketragedier. Håbet om Kristi
komme som løsningen på menneskenes problemer har altid
været mere eller mindre levende hos de kristne. Men hidtil er det jo
ikke blevet opfyldt, og verden har blot ladet dette kirkens sande håb
og egentlige mål udråbe som en ønskedrøm uden
realitet. Det er heller ikke så længe siden, at den forrige pave,
Johannes XXIII, |
1295 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-13.htm C. Skovgård Petersen skriver i bogen De ægte
Livsværdier, side 92: »Jeg vil gerne tænke evighedstanker
og drømme evighedsdrømme, men kun sådanne, som har rod i
Guds åbenbaring, thi ellers er både tanker og drømme blot
forstyrrende spekulationer i stedet for åndsfødte
anelser.« |
1296 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-14.htm »Jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den
første himmel og den første jord var forsvundet. »Åb. 21,1. Den ild, som fortærer de onde,
lutrer jorden. Hvert spor af forbandelsen udslettes. Intet evigt
brændende helvede skal minde de frelste om syndens frygtelige
resultater. |
1297 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-2.htm Det er enestående
perspektiver, der her fremdrages i nogle få ord. Under åndens
inspiration skuer Frelseren ned gennem de forskellige tidsaldre mod verdens
afslutning. Nu er hans jordiske gerning endt, og verdensmissionen skal til at
begynde, og med den indvarsles nu et par årtusinder med stedse
større og mere komplicerede politiske uroligheder. |
1298 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-3.htm Der er tre ting, der her gøres klart for os.
Evangeliet skulle prædikes til hele verden i en periode, hvor de mange
andre tegn også opfyldes. Det skulle tjene som et vidnesbyrd for alle
nationer. Her siges ikke, at hele verden skulle omvendes til Kristus. Men det
siges, når dette vidnesbyrd var givet til hele verden, så skulle
enden komme. |
1299 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-4.htm Bibelen kaster ikke dette udtryk ud til os flere gange,
uden at den også samtidig fortæller os, hvornår endens tid
begyndte. Lever vi i denne tid nu? Hvorfra ved vi, at vi oplever endens tid?
Har det noget med det udtryk at gøre, som vi læste i teksten, at
kundskaben i denne tid skal blive stor? |
1300 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-5.htm Under overskriften »I glas og beton« kunne man
den 5. december 1971 læse i Århus Stiftstidende: »Om nogle
få år vil byerne sandsynligvis se således ud:
Højhuse og boligkomplekser beskyttet af private vagtværn og
alarmsystemer ... befæstede celler for den højere middelklasse
og folk med store indkomster.« |