NR

TYPE

INDHOLDSFORTEGNELSE  1076-1100

 1276

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-12.htm

Idet Pienre afsluttede Læsningen af et Kapitel, lød der et Signal klart og skarpt gennem Luften, og Mændene i Gruppen spredte sig til deres forskellige Poster. Kun Pierre blev tilbage med sin Kammerat Jacques Bonet, der havde siddet på en Kanon og været en af de mest opmærksomme Tilhørere.

 1277

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-13.htm

Mine Forældre var fromme Jøder, besjælede af stor Nidkærhed for Gud og hans Sag. Fader fastede hver Mandag og Tirsdag for at spæge Kødet og gøre sig retfærdig for Gud, som havde sagt: „I skal være hellige; thi jeg Herren eders Gud er hellig." 3 Mos. 19,2.

 1278

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-14.htm

Mellem de Cottiske Alper, der skiller Frankrig fra Piemont, ligger dybt nedsænket en lille grøn Dal, som kaldes Val du Bern er. Mod Nord og øst var Dalen beskyttet af en alvorlig og majestætisk udseende Skov, der nåede langt op over Fjeldskråningerne.

 1279

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-15.htm

Når den berømte, nu afdøde, amerikanske Vækkelsesprædikant D. L. Moody efter sine lange Missionsrejser kom tilbage til sit Hjem og sine Skoler i Northfield, var det altid en Begivenhed af stor Interesse for den rolige By. Men en Gang blev hans Hjemkomst fejret i særlig Grad, fordi han kom som en, der var revet ud af Dødens Gab efter omtrent fjorten Måneders Rejse i Europa og Orienten.

 1280

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-16.htm

Hun stod foran Spejlet, i Færd med at fæste en Roset under Blonderækkerne på sin lyse, rosa farvede Baldragt. Krøllejernet lå på Toiletbordet og sladrede om, hvorledes de rige Lokker i hendes ravnsorte Hår havde fået deres bølgende Fald. Endnu et Par ordnende Tag i de krøllede Pandelokker, så var hun færdig. Hun stod dog endnu nogle øjeblikke foran Spejlet og beundrede sit eget Udseende, hvorpå hun tog sin Kåbe og Skindhue på, stak Hånden i Muffen og åbnede Døren.

 1281

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-17.htm

Det var i en Skole i England. Undervisningstimen var udløben, og alle skulle have været ude i den friske Luft. Men en Storm trak op, og Tordenen begyndte at rulle, hvorfor Lærerinden, Frk. Claremont, ikke mente, de burde forlade Skolelokalet.

 1282

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-18.htm

Det modsatte kan derfor hverken kaldes Beskedenhed eller god Opdragelse. Tvungen, påtaget Stivhed er heller ingen Dyd. Dog skal man ikke gå foroverbøjet gennem Livet som en gammel Tigger. Hovedet bør bæres med en ret, opstrakt Hals, let og utvungent uden at være kastet bagover og uden at hænge frem over Brystet. Begge Fejl er for enhver lige utækkelig.

 1283

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-2.htm

„Jeg husker, at jeg for ikke længe siden læste en Fortælling om to Piger," sagde Nancy. „Den ene var god og venlig, den anden ond. Den første. fik som Belønning, at der skulle falde Perler og Diamanter fra hendes Læber, hver Gang hun talte, medens den anden blev straffet med, at hendes Ord ledsagedes af Skorpioner og andre Krybdyr. 

 1284

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-3.htm

Ingen tænker på, at han ved en sådan letsindig Handling synder imod Guds Bud, og at der af denne Overtrædelse aldrig kan komme Velsignelse. „Det er jo kun en Smule Morskab, en Spøg," siger mange til deres Undskyldning. Ak nej! det er ingen Morskab og endnu mindre en Spøg; og hvor hårdt en Tilsidesættelse af Herrens Bud undertiden hævner sig, skal vi snart se.

 1285

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-4.htm

Vel er det sandt, at Synden har kastet sine mørke Skygger trindt omkring og til Dels fordunklet den strålende, ophøjede Skønhed, som Tidernes Morgen frembød; men takket være Gud! de svundne Århundreders Storme har alligevel ikke formået at fjerne alt, hvad der er virkelig skønt, fra vor Jord.

 1286

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-5.htm

Fru Edson var en Sommeraften gået ud at spadsere. Hendes Hjerte havde været fuldt af ømme og tunge Minder hele Dagen, og da hun gik forbi sin Nabo Fru Johnsens Hus, standsede hun for at iagttage den lille Karl Johnsen, som med tåre fyldte Øjne forsøgte at slæbe en stor Kurv med Brænde ind.

 1287

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-6.htm

Hvem kan Tænke sig Mandens Forskrækkelse, da han om Aftenen kom tilbage til Hjemmet og fandt Have porten stående åben, Bedene var sparket op, de fine Haveplanter revne op og trampede i Stumper og Stykker. Et øjeblik blev han stående ved Porten for at betragte den skete ødelæggelse og gik derpå hen imod Stalden, hvor han hørte Drengene, der var ved at lege.

 1288

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-7.htm

Børnene var til stor Trøst for hende, ihvorvel de forøgede hendes Byrder og Bekymringer. Netop denne Formiddag, som hun havde sat sig ned for at hvile et øjeblik, var hendes lille Pige kommen hen til hende, slyngede sine bløde Arme om hendes Hals og sagde: „Mama, du er så sød!"

 1289

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-8.htm

Men lig mange andre travle Forretningsmænd fandt han ikke at kunne afse megen Tid til Udførelsen af de mange Småting, der udjævner enhver Sænkning og Fordybning på Pligtens Bane. Han var god og from i en større og mere udvidet Forstand; men han havde endnu ikke lært at tjene sine Medmennesker i det små. Denne Kunst lærte han først, da han kom i Berøring med „Manden, som aldrig smilede".

 1290

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-beretninger/helefamil-152/fhf-9.htm
Unge Mænd, som er ærlige, vedholdende, pålidelige i alle Måder, er der altid Forespørgsel efter, og der er endnu ikke så mange af dem, at den ene må fortrænges for at skaffe den anden Plads. Gode Stillinger både i By og på Land venter på sådanne unge Mænd, og den, som er kendt for at eje disse Egenskaber, behøver ikke længe at gå ledig. 

 1291

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-1.htm

»Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemlige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft. Dem skal du holde dig fra.« 2 Tim. 3,1-5.

 1292

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-10.htm

De talrige nytestamentlige udsagn, som omhandler Jesu komme, tager altid sigte på hans fremtidige komme. Det græske ord parusia er det udtryk Ny Testamente oftest benytter om genkomsten. Det kan have betydningen nærværelse, komme og ankomst, som resultater i tilstedeværelse, og er i dansk oversættelse gengivet ved komme. Det forekommer 24 gange i Ny Testamente.

 1293

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-11.htm

Ved undertegnelsen af Rom-traktaten tog de seks landes regeringer, mente man, et uigenkaldeligt skridt hen imod en virkelig forening af Europa. De forpligtede sig også til et altomfattende økonomisk samarbejde, der inden 1970 skulle forvandle de seks landes nationale økonomier til en økonomisk enhed, som fundament for et samlet politisk Europa.

 1294

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-12.htm

Naturligvis har der været vældige modsætningsforhold nationerne imellem før, og der har været dystre perioder og store folketragedier. Håbet om Kristi komme som løsningen på menneskenes problemer har altid været mere eller mindre levende hos de kristne. Men hidtil er det jo ikke blevet opfyldt, og verden har blot ladet dette kirkens sande håb og egentlige mål udråbe som en ønskedrøm uden realitet. Det er heller ikke så længe siden, at den forrige pave, Johannes XXIII,

 1295

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-13.htm

C. Skovgård Petersen skriver i bogen De ægte Livsværdier, side 92: »Jeg vil gerne tænke evighedstanker og drømme evighedsdrømme, men kun sådanne, som har rod i Guds åbenbaring, thi ellers er både tanker og drømme blot forstyrrende spekulationer i stedet for åndsfødte anelser.«

 1296

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-14.htm

»Jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet. »Åb. 21,1. Den ild, som fortærer de onde, lutrer jorden. Hvert spor af forbandelsen udslettes. Intet evigt brændende helvede skal minde de frelste om syndens frygtelige resultater.

 1297

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-2.htm

Det er enestående perspektiver, der her fremdrages i nogle få ord. Under åndens inspiration skuer Frelseren ned gennem de forskellige tidsaldre mod verdens afslutning. Nu er hans jordiske gerning endt, og verdensmissionen skal til at begynde, og med den indvarsles nu et par årtusinder med stedse større og mere komplicerede politiske uroligheder.

 1298

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-3.htm

Der er tre ting, der her gøres klart for os. Evangeliet skulle prædikes til hele verden i en periode, hvor de mange andre tegn også opfyldes. Det skulle tjene som et vidnesbyrd for alle nationer. Her siges ikke, at hele verden skulle omvendes til Kristus. Men det siges, når dette vidnesbyrd var givet til hele verden, så skulle enden komme.

 1299

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-4.htm

Bibelen kaster ikke dette udtryk ud til os flere gange, uden at den også samtidig fortæller os, hvornår endens tid begyndte. Lever vi i denne tid nu? Hvorfra ved vi, at vi oplever endens tid? Har det noget med det udtryk at gøre, som vi læste i teksten, at kundskaben i denne tid skal blive stor?

 1300

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-5.htm

Under overskriften »I glas og beton« kunne man den 5. december 1971 læse i Århus Stiftstidende: »Om nogle få år vil byerne sandsynligvis se således ud: Højhuse og boligkomplekser beskyttet af private vagtværn og alarmsystemer ... befæstede celler for den højere middelklasse og folk med store indkomster.«