NR

TYPE

INDHOLDSFORTEGNELSE  1101-1125

1301

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-1.htm

Intet tænkende Menneske kan benægte, at de Kristnes Liv i Almindelighed ikke er et helt ud lykkeligt Liv. En skarpsindig Iagttager sagde engang til mig: »I Kristne synes at have en Religion, som gør jer ulykkelige. I er ligesom en Mand, der har Hovedpine. Han ønsker ikke at komme af med sit Hoved; men det er kun en Plage for ham at beholde det. I kan ikke vente, at udenforstående for Alvor skal søge at komme i Besiddelse af noget, som volder så meget Besvær.« - Da gik det pludselig og for første Gang op for mig, at Kristi Religion bør og kan gøre dem, der ejer den, lykkelige og ikke ulykkelige; og med det samme begyndte jeg at bede Herren om at vise mig Hemmeligheden ved et lykkeligt Kristenliv.

1302

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-10.htm

En anden Fejltagelse er den at betragte Fristelse som Synd, så man giver sig selv Skylden for Tilskyndelserne til det onde, skønt man dog afskyr det. Så går man omkring fordømt i sin Samvittighed og modløs, og just derved bliver den modløse Sjæl et let Bytte for Synden. Man falder altså på den Måde ofte i Synd derved, at man frygter for allerede at være faldet.

1303

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-11.htm

Hertil vil jeg svare, at der burde ikke være det og behøver ikke at være det, men faktisk er der undertiden. Ingen, som lever dette Liv, vil sige, at det er umuligt for ham at synde, men derimod, at han er ikke nødt til at synde, og at det er muligt at have stadig Sejr.
Når der her tales om Synd, så mener jeg naturligvis bevidst Synd. Der er mange Ting, vi gør i god Tro, indtil der falder Lys over dem, og de viser sig at være Synd; det kan vel kaldes Uvidenhedssynder; vort Hjerte fordømmer os ikke for dem; derfor falder de ikke ind under, hvad vi taler om her.

1304

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-12.htm

»Jeg kan let finde mig i, hvad der kommer fra Gud,« siger mange, »men Mennesker kan jeg ikke bøje mig for, og det er gennem dem, at de fleste af mine Prøvelser og Kors kommer.« Eller de siger: »Man kan sagtens tale om at stole på Gud; men når jeg har overgivet en Sag til Ham, kan jeg være vis på, at Mennesker kommer og forstyrrer det hele.«
Her ligger en virkelig Vanskelighed; thi næsten alt i Livet kommer til os gennem andre Mennesker, og de fleste af vore Prøvelser kommer som Følge af andres Fejlgreb, Uvidenhed, Skødesløshed eller Synd. Vi ved, at de ikke hidrører fra Gud; men dersom Han ikke står bagved, hvorledes kan vi da sige: »Din Vilje ske!« Hvad kunne det desuden nytte at overgive vor Sag til Gud, dersom Mennesket kan komme ind og ødelægge det hele? Eller hvorledes kan vi vandre i Tro, dersom Afgørelsen træffes af skrøbelige Redskaber, som det vilde være galt og tåbeligt at stole på?

1305

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-13.htm

Så længe den Kristne går som en Træl, da adlyder han kun Gud, fordi han frygter for Straf eller venter at få Løn. Men er han gået ind i Friheden i Kristus, da er der en indre Kraft, som virker Guds Vilje i hans Liv. I det første Tilfælde er han en Tjener, der arbejder for Løn; i det andet er han en Søn, hvem Kærligheden driver til at arbejde. Selv om det ikke burde være således, så kan vi dog ikke lukke vore Øjne for, at mange af Guds Børn tilbringer en stor Del af deres Liv i en sådan Trælletilstand. Grunden dertil er, at de er kommet under Loven. Og Lægemidlet derimod er Kristus.

1306

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-14.htm

Engang talte jeg med nogle troende Venner om, at man med ét Skridt kunde ind i det forjættede Land. Men da var der en Kvinde, der udbrød: »Å, men jeg tror på en Vækst i Nåden,« og derfor mente hun at have modbevist, hvad jeg havde talt om. »Hvor længe har denne Vækst varet for Dem?« spurgte jeg. »Omtrent 25 År,« lød Svaret. »Er De så mindre verdslig og mere gudhengiven nu, end da De begyndte?« spurgte jeg atter. »Ak nej,« svarede hun; »jeg er bange for, at det modsatte er Tilfældet.« Men dette lukkede hendes Øjne op for, at der var noget i Vejen med hendes »Vækst«.

1307

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-15.htm

For mange Kristne er Arbejdet for Herren en besværlig Pligt. Hvad de fra først af gjorde med inderlig Glæde, bliver efter nogen Tids Forløb til et møjsommeligt Arbejde, som de vel udfører samvittighedsfuldt, men med hemmelig Modvilje og med et mer eller mindre klart Ønske om at blive fri. I Stedet for Kærlighedens: »Må jeg?« bruger man Pligtens: »Skal jeg?« Åget, som det fra først af var nemt at bære, begynder at trykke, og Byrden er tung i Stedet for let.

1308

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-16.htm

Min Søn, som nu er hos Herren, skrev engang følgende til en Ven: »Verden vil ikke læse Biblen, men den læser vort Liv; og af det Vidnesbyrd, den får derigennem, afhænger det for en stor Del, om den vil tro, at vor Religion er af Gud. Vor Tid holder sig til Kendsgerninger, og de videnskabelige Undersøgelser vender sig mere og mere fra Teorier til Virkelighed. Om derfor vor Religion skal kunne bane sig Vej i disse Tider, må det kunne kendes, at den er mere end en Teori, og vi må kunne fremvise for vor Tidsalders Kritikere et Liv, der er omskabt ved Guds vældige Kraft.«

1309

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-17.htm

Men, kære Ven, i denne Forskel ligger netop din Forret. Jesus siger: Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham (Joh. 14,21). Du har Hans Befalinger; de derimod, som du misunder, har dem ikke. Du kender din Herres Vilje i mange Stykker, hvori de andre endnu vandrer i Mørke. Er det ikke en særlig Forret? Er der Grund til at være ked af, at din Sjæl er kommet i en så nær Forbindelse med Mesteren, at Han kan tale Ting til dig, som de andre, der er længere borte, endnu ikke kender?

1310

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-18.htm

Jesu Disciples Historie afbilder de fleste Kristnes Oplevelser. Først så de, hvad de trængte til, og så kom de til Jesus for at følge Ham. Så vandrede de med Ham, arbejdede for Ham, troede Ham; og dog, hvor lidt de lignede Ham! Den ene vilde være større end den anden. De unddrog sig Korset. De forstod ikke Hans Gerning og Hans Ord. De svigtede Ham i Farens Stund. Og dog sendte Han dem ud at prædike, vedkendte Sig dem som Sine Disciple og gav dem Magt og Myndighed. Men de kendte Ham kun »efter Kødet«, som deres Herre og Mester udenfor dem, men ikke endnu som deres Liv.

1311

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-19.htm

De ligner ikke Sejrsvogne, men ser ud som Fjender, Lidelser, Prøvelser, Nederlag, Misforståelser, Uvenlighed. De ligner Juggernautvogne (indiske Afgudsvogne), fulde af Ulykke og Elendighed, rede til at køre hen over os og knuse os i Støvet. Men kunde vi se dem, som de virkelig er, da vilde vi erkende, at de er Triumfvogne, i hvilke vi kan nå de Sejrshøjder, som vor Sjæl har længtes efter og bedt om. Juggernautvognen er den synlige Side af Sagen, Gudsvognen den usynlige. Kongen af Syrien (2. Kong. 6) drog op mod Profeten Elisa med Heste og Vogne, som ethvert Øje kunde se; men Gud havde Vogne, som kun Troens øje så. Profetens Tjener kunde se den første Slags; derfor råbte han, som så mange har gjort det efter ham: »Ak, min Herre, hvad skal vi gøre?« Men Profeten selv sad stille og uden Frygt i sit Hus; thi hans Øjne var åbnet til at se det usynlige, og alt, hvad han bad om for sin Tjener, var: »Herre, oplad hans Øjne, at han må se!«

1312

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-20.htm

Jesus har ikke alene sagt, at vi skal betragte Liljerne på Marken, men også Himlens Fugle; og jeg har fundet, at vi virkelig kan lære noget af disse små, vingede Skabninger. I en af sine Salmer (55) skildrer David sit Livs Mørke og Kval, og så udbryder han: Gid jeg havde Vinger som Duen! da vilde jeg flyve bort og fæste Bo; se, jeg vilde flygte langt bort, jeg vilde tage Herberge i Ørkenen; jeg vilde i Hast søge mig et Tilflugtssted for den rivende Vind, for Stormen.

 1313

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-21.htm

Der kan komme Tider, hvor alt synes mørkt og trangt for Sjælen; hvad vi har stolet på, synes at svigte; Guds Forjættelser synes at blive uopfyldt, og vore Bønner uden Svar; hverken i Himlen eller på Jorden synes der at være noget at hvile i. Da er der Brug for den lille Fugls Prædiken. Endskønt alt synes galt alle Vegne, så vil jeg dog alligevel glæde mig i Gud, min Frelses Gud, som ikke forandres, som altid er god og mild, i Dag som i Går og til evig Tid. Ham kan vi glæde os over altid, enten - vi har noget at glæde os over eller ej.

 1314

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-2.htm

Dette fik jeg ved en vis Lejlighed et meget klart Bevis på. Ved et Møde talte to Prædikanter om Livet i Gud. Den ene skildrede Guds Part af Gerningen og den anden Menneskets. De var i fuld Overensstemmelse med hinanden, hvad Størstedelen af Tilhørerne også forstod. Men nogle enkelte forstod det ikke. En Dame sagde ganske forvirret til mig: »Jeg forstår ikke et Ord af det hele. Her er to Prædikanter, som giver sig ud for at lære den samme Sandhed, og dog forekommer det mig, at de fuldstændig modsiger hinanden.« Og jeg følte, at mange, som alvorligt stræber efter Helliggørelse, kan strande på den samme Vanskelighed.

 1315

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-3.htm

Mange Kristne ligner imidlertid en Mand, som slæbte sig hen ad Vejen med en tung Byrde på Nakken, da en Vogn indhentede ham, og Kusken venligt indbød ham til at køre med. Han tog med Glæde imod Tilbudet, men blev siddende med Byrden på Ryggen. »Hvorfor lægger du den ikke ned i Vognen?« spurgte Kusken. »Nej, det er galt nok, at du skal køre mig,« svarede Manden; »det kunde da aldrig falde mig ind at lade dig få min Bylt også.« - På samme Måde er der Kristne, som nok har givet sig til Herren, men som dog bliver ved med at bære deres Byrder, så de går trætte og besværede hele Livet igennem.

 1316

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-4.htm

Det er en Guds Gave i Kristus Jesus. Og når noget bliver givet os, så har vi ikke andet at gøre end at tage imod det og sige Tak. Vi siger ikke om en Gave: »Se, hvad jeg har erhvervet mig!« eller roser os af den Forstand og Dygtighed, hvormed vi har forskaffet os den. Men vi siger: »Se, hvad der er blevet givet mig!« og vi roser Giverens Kærlighed, Rigdom og Gavmildhed. - Og hvad vor Frelse angår, da er den helt og holdent en Gave. Fra Begyndelsen til Enden er Gud Giveren, og vi er Modtagerne, og de store Forjættelser er ikke givet til dem, der kan udrette noget stort, men til dem, der modtager den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave (Rom. 5,17).

 1317

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-5.htm

Der kommer således straks en Vanskelighed med Hensyn til Overgivelsen. Man tror, at man virkelig har overgivet sig til Gud, og dog føler man ingen Forandring. Fortvivlet spørger man så: »Hvorledes kan jeg vide, om det er rigtigt med min Overgivelse?« - Man møder her den samme Vanskelighed som ved hvert Skridt fremad på Vejen, nemlig Følelserne. Man tør ikke tro, at det er i Orden med Overgivelsen, før man føler det. Og fordi man ikke føler, at Gud har taget os i Sin Hånd, kan man ikke tro, at Han har det. Som så ofte sætter man Følelsen først og så Troen og allersidst Kendsgerningen. Men Guds Orden er altid: først Kendsgerningen (i dette Tilfælde altså Overgivelse), så Tro, så Følelse. Og det er håbløst for os at søge at forandre denne Orden.

 1318

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-6.htm

Det næste Skridt for den Sjæl, der vil ud af Nederlagenes Ørken og ind i Landet, som flyder med Mælk og Honning, er Tro. Men ligesom ved det Skridt, der hed »Overgivelse«, møder også her særlige Vanskeligheder og Hindringer.
Det Guds Barn, der har fået Øjnene op for, at der er en Fylde at få i Jesus, og hvis Hjerte hungrer efter at komme i Besiddelse af den, vil stadig få den Besked af andre, at dette sker ved Tro. Men Begrebet »Tro« er for ham noget så hemmelighedsfuldt, at denne Anvisning blot gør Sagen mere indviklet for ham i Stedet for at kaste Lys over Vejen.

 1319

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-7.htm

Der er en Vanskelighed, som ofte møder dem, der har overgivet sig til Herren og nu begynder at leve i Tro. Man har bevidst taget Skridtet: ud af sig selv og ind i Kristus, og man har begyndt at erfare, hvor velsignet det er at leve dette Liv »skjult med Kristus i Gud«. Men når så den første Følelse af Fred og Hvile har lagt sig noget - eller den har måske slet ikke været der - så synes de Oplevelser, man nylig har haft, så underlig uvirkelige, og man forekommer sig selv at være en Hykler, når man dog fastholder, at det var noget virkeligt. Man er bange for at sige, at man er helt med Herren, og dog kan man heller ikke få sig selv til at tro det modsatte; thi det er det eneste Liv, man ønsker at leve.

 1320

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-8.htm

Du har altså nu, kære Læser, begyndt Troens Liv. Du har givet dig helt og holdent til Herren og hviler i Hans Hænder for at dannes efter Hans guddommelige Plan til et Ærens Kar. Det er dit inderligste Ønske at følge Ham, hvorhen Han vil føre dig, og at være villig og bøjelig i Hans Hånd. Men her møder du en stor Vanskelighed: du har endnu ikke lært at kende den gode Hyrdes Røst og er derfor ofte i Tvivl om, hvad der egentlig er Hans Vilje med dig.
Måske der er Veje, Herren synes at kalde dig ind på, som dine Venner ikke synes om. Og disse Venner er måske ældre Kristne end du og synes dig at være nået meget længere frem. Du kan næsten ikke udholde at have en anden Mening end de eller at gøre dem imod, og når de ikke er enige med dig, er du bange for at gøre, hvad du dog har Indtryk af er din Pligt. Men du kan heller ikke ryste det af dig, og derfor er du i stor Tvivl og Ængstelse.

 1321

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-9.htm

Mange Kristne er Slaver af en indgroet Tilbøjelighed til Tvivl. Ikke Tvivl om Guds Tilværelse eller om Biblens Sandhed, men om, at deres eget Forhold til Gud er i Orden. De er lige så bundne deraf som en Dranker af sin Drikkelyst. Tvivlen ligger og lurer på deres Vej for at falde over dem ved den første gunstige Lejlighed. Derved bliver deres Liv meget elendigt; og de kan ikke blive til Nytte for andre, fordi deres Samfund med Gud hvert Øjeblik afbrydes. Når en sådan Sjæl føres ind på Tro-ens Vej, som vi foran har skildret, så er det som oftest helt forbi med denne Tvivlen. Men det kan dog hænde, at den gamle Tyran pludselig på ny stikker Hovedet op og i hvert Fald når at gøre Sjælen modløs.

 1322

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-6.htm

Det moderne menneske er blevet ruminteresseret. Det er vant til at betragte de begivenheder, som finder sted i universet – både forklarlige og uforklarlige. Med stor viden udtaler man sig om mål og midler til at nå målet, men alligevel nu og da standse op ved uforklarlige begivenheder, som kun bliver forklarlige, når de betragtes i et guddommeligt perspektiv; og fordi mennesker har så svært ved at indstille sig på dette, findes der stadig ting, som ikke kan forklares. Det er måske ikke utænkeligt, at UFO's eller »flyvende tallerkener« tilhører et sådant begreb. Det er i alt fald et fænomen, som tilhører den tid, Bibelen kalder for »endens tid«.

 1323

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-7.htm

Disse tre ord: svir, drukkenskab og timelige bekymringer har været hovedproblemet i menneskets ulykkelige skæbne gennem århundreder. Det har ført til elendighed, sygdom, lidelse, fortvivlelse og tidlig død, men det er ikke det hele. Bibelen siger: »Eller ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige.« (1Kor. 6,9-10). Det går dem dårligt her Hivet, og de har ingen fremtid i det evige. De har så travlt med det, deres egen fantasi har opfundet, at »dagen vil komme pludseligt« over dem.

 1324

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-8.htm

Om Guds hensigt med Jorden læser vi på Bibelens første blad: »Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: »Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, og gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på Jorden! «« 1Mos. 1,27-28. Gud skabte mennesket, og Gud gav det herredømmet lige fra skabelsen. »Hersk over det, gør dig til herre over det! « betyder, at mennesket har ret til at benytte sig af alle ressourcer for at opretholde livet. Det har ret til at drive landbrug, til minedrift, geografiske ekspeditioner, videnskabelig forskning og mekaniske opfindelser. Herredømmet betyder ikke mishandling, det betyder beskyttelse.

 1325

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-9.htm

»Det vrimler med falske profeter,« skrev pastor Niels Aage Barfoed for nylig i »Morgenposten«. »Det har der altid gjort, men nu mere end nogen sinde. Det er ikke let kendelige personer, der stiller sig op på gadehjørnerne iført profetkappe og forkynder deres lære. Så ville de ikke være nær så farlige, som de nu er. Det lumske ved dem er netop, at de kommer ganske stille og ubemærket, måske slet ikke som personer, men som tilskyndelser, der hvisker en noget i øret, man ville have bedre af ikke at høre.