NR |
TYPE |
INDHOLDSFORTEGNELSE 1101-1125 |
1301 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-1.htm Intet tænkende Menneske
kan benægte, at de Kristnes Liv i Almindelighed ikke er et helt ud
lykkeligt Liv. En skarpsindig Iagttager sagde engang til mig: »I
Kristne synes at have en Religion, som gør jer ulykkelige. I er
ligesom en Mand, der har Hovedpine. Han ønsker ikke at komme af med sit
Hoved; men det er kun en Plage for ham at beholde det. I kan ikke vente, at
udenforstående for Alvor skal søge at komme i Besiddelse af
noget, som volder så meget Besvær.« - Da gik det pludselig
og for første Gang op for mig, at Kristi Religion bør og kan
gøre dem, der ejer den, lykkelige og ikke ulykkelige; og med det samme
begyndte jeg at bede Herren om at vise mig Hemmeligheden ved et lykkeligt
Kristenliv. |
1302 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-10.htm En anden Fejltagelse er den at
betragte Fristelse som Synd, så man giver sig selv Skylden for Tilskyndelserne
til det onde, skønt man dog afskyr det. Så går man omkring
fordømt i sin Samvittighed og modløs, og just derved bliver den
modløse Sjæl et let Bytte for Synden. Man falder altså
på den Måde ofte i Synd derved, at man frygter for allerede at
være faldet. |
1303 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-11.htm Hertil vil jeg
svare, at der burde ikke være det og
behøver ikke at være det, men faktisk er der undertiden. Ingen,
som lever dette Liv, vil sige, at det er umuligt for ham at synde, men
derimod, at han er ikke nødt til at synde, og at det er muligt at have
stadig Sejr. |
1304 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-12.htm »Jeg kan
let finde mig i, hvad der kommer fra Gud,« siger mange, »men
Mennesker kan jeg ikke bøje mig for, og det er gennem dem, at de
fleste af mine Prøvelser og Kors kommer.« Eller de siger:
»Man kan sagtens tale om at stole på Gud; men når jeg har
overgivet en Sag til Ham, kan jeg være vis på, at Mennesker kommer
og forstyrrer det hele.« |
1305 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-13.htm Så længe den Kristne
går som en Træl, da adlyder han kun Gud, fordi han frygter for
Straf eller venter at få Løn. Men er han gået ind i
Friheden i Kristus, da er der en indre Kraft, som virker Guds Vilje i hans
Liv. I det første Tilfælde er han en Tjener, der arbejder for
Løn; i det andet er han en Søn, hvem Kærligheden driver
til at arbejde. Selv om det ikke burde være således, så kan
vi dog ikke lukke vore Øjne for, at mange af Guds Børn
tilbringer en stor Del af deres Liv i en sådan Trælletilstand. Grunden
dertil er, at de er kommet under Loven. Og Lægemidlet derimod er
Kristus. |
1306 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-14.htm Engang talte jeg med nogle
troende Venner om, at man med ét Skridt kunde gå
ind i det forjættede Land. Men da var der en Kvinde, der udbrød:
»Å, men jeg tror på en Vækst i Nåden,« og
derfor mente hun at have modbevist, hvad jeg havde talt om. »Hvor
længe har denne Vækst varet for Dem?« spurgte jeg.
»Omtrent 25 År,« lød Svaret. »Er De så
mindre verdslig og mere gudhengiven nu, end da De begyndte?« spurgte
jeg atter. »Ak nej,« svarede hun; »jeg er bange for, at det
modsatte er Tilfældet.« Men dette lukkede hendes Øjne op
for, at der var noget i Vejen med hendes »Vækst«. |
1307 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-15.htm For mange Kristne er Arbejdet
for Herren en besværlig Pligt. Hvad de fra først af gjorde med
inderlig Glæde, bliver efter nogen Tids Forløb til et
møjsommeligt Arbejde, som de vel udfører samvittighedsfuldt,
men med hemmelig Modvilje og med et mer eller
mindre klart Ønske om at blive fri. I Stedet for Kærlighedens:
»Må jeg?« bruger man Pligtens: »Skal jeg?«
Åget, som det fra først af var nemt at bære, begynder at
trykke, og Byrden er tung i Stedet for let. |
1308 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-16.htm Min Søn, som nu er hos
Herren, skrev engang følgende til en Ven: »Verden vil ikke
læse Biblen, men den læser vort Liv; og af det Vidnesbyrd, den
får derigennem, afhænger det for en stor Del, om den vil tro, at
vor Religion er af Gud. Vor Tid holder sig til Kendsgerninger, og de
videnskabelige Undersøgelser vender sig mere og mere fra Teorier til
Virkelighed. Om derfor vor Religion skal kunne bane sig Vej i disse Tider,
må det kunne kendes, at den er mere end en Teori, og vi må kunne
fremvise for vor Tidsalders Kritikere et Liv, der er omskabt ved Guds
vældige Kraft.« |
1309 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-17.htm Men, kære Ven, i denne
Forskel ligger netop din Forret. Jesus siger: Den, som har mine Befalinger og
holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes
af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham (Joh.
14,21). Du har Hans Befalinger; de derimod, som du misunder, har dem ikke. Du
kender din Herres Vilje i mange Stykker, hvori de andre endnu vandrer i
Mørke. Er det ikke en særlig Forret? Er der Grund til at
være ked af, at din Sjæl er kommet i en så nær
Forbindelse med Mesteren, at Han kan tale Ting til dig, som de andre, der er
længere borte, endnu ikke kender? |
1310 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-18.htm Jesu Disciples Historie afbilder
de fleste Kristnes Oplevelser. Først så de, hvad de
trængte til, og så kom de til Jesus for at følge Ham.
Så vandrede de med Ham, arbejdede for Ham, troede Ham; og dog, hvor
lidt de lignede Ham! Den ene vilde være større end den anden. De
unddrog sig Korset. De forstod ikke Hans Gerning og Hans Ord. De svigtede Ham
i Farens Stund. Og dog sendte Han dem ud at prædike, vedkendte Sig dem
som Sine Disciple og gav dem Magt og Myndighed. Men de kendte Ham kun
»efter Kødet«, som deres Herre og Mester udenfor dem, men
ikke endnu som deres Liv. |
1311 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-19.htm De ligner ikke Sejrsvogne, men
ser ud som Fjender, Lidelser, Prøvelser, Nederlag,
Misforståelser, Uvenlighed. De ligner Juggernautvogne
(indiske Afgudsvogne), fulde af Ulykke og Elendighed, rede til at køre
hen over os og knuse os i Støvet. Men kunde vi se dem, som de virkelig
er, da vilde vi erkende, at de er Triumfvogne, i hvilke vi kan nå de
Sejrshøjder, som vor Sjæl har længtes efter og bedt om. Juggernautvognen er den synlige Side af Sagen, Gudsvognen den usynlige. Kongen af Syrien (2. Kong. 6) drog op mod Profeten Elisa med Heste og
Vogne, som ethvert Øje kunde se; men Gud havde Vogne, som kun Troens
øje så. Profetens Tjener kunde se den første Slags;
derfor råbte han, som så mange har gjort det efter ham:
»Ak, min Herre, hvad skal vi gøre?« Men Profeten selv sad
stille og uden Frygt i sit Hus; thi hans Øjne var åbnet til at
se det usynlige, og alt, hvad han bad om for sin Tjener, var: »Herre,
oplad hans Øjne, at han må se!« |
1312 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-20.htm Jesus har ikke alene sagt, at vi
skal betragte Liljerne på Marken, men også Himlens Fugle; og jeg
har fundet, at vi virkelig kan lære noget af disse små, vingede
Skabninger. I en af sine Salmer (55) skildrer David sit Livs Mørke og
Kval, og så udbryder han: Gid jeg havde Vinger som Duen! da vilde jeg
flyve bort og fæste Bo; se, jeg vilde flygte langt bort, jeg vilde tage
Herberge i Ørkenen; jeg vilde i Hast søge mig et Tilflugtssted
for den rivende Vind, for Stormen. |
1313 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-21.htm Der kan komme Tider, hvor alt
synes mørkt og trangt for Sjælen; hvad vi har stolet på,
synes at svigte; Guds Forjættelser synes at blive uopfyldt, og vore
Bønner uden Svar; hverken i Himlen eller på Jorden synes der at
være noget at hvile i. Da er der Brug for den lille Fugls
Prædiken. Endskønt alt synes galt alle Vegne, så vil jeg
dog alligevel glæde mig i Gud, min Frelses Gud, som ikke forandres, som
altid er god og mild, i Dag som i Går og til evig Tid. Ham kan vi
glæde os over altid, enten - vi har noget at glæde os over eller
ej. |
1314 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-2.htm Dette fik jeg ved en vis
Lejlighed et meget klart Bevis på. Ved et Møde talte to
Prædikanter om Livet i Gud. Den ene skildrede Guds Part af Gerningen og
den anden Menneskets. De var i fuld Overensstemmelse med hinanden, hvad
Størstedelen af Tilhørerne også forstod. Men nogle
enkelte forstod det ikke. En Dame sagde ganske forvirret til mig: »Jeg
forstår ikke et Ord af det hele. Her er to Prædikanter, som giver
sig ud for at lære den samme Sandhed, og dog forekommer det mig, at de
fuldstændig modsiger hinanden.« Og jeg følte, at mange,
som alvorligt stræber efter Helliggørelse, kan strande på
den samme Vanskelighed. |
1315 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-3.htm Mange Kristne ligner imidlertid
en Mand, som slæbte sig hen ad Vejen med en tung Byrde på Nakken,
da en Vogn indhentede ham, og Kusken venligt indbød ham til at
køre med. Han tog med Glæde imod Tilbudet,
men blev siddende med Byrden på Ryggen. »Hvorfor lægger du
den ikke ned i Vognen?« spurgte Kusken. »Nej, det er galt nok, at
du skal køre mig,« svarede Manden; »det kunde da aldrig
falde mig ind at lade dig få min Bylt også.« - På
samme Måde er der Kristne, som nok har givet sig til Herren, men som
dog bliver ved med at bære deres Byrder, så de går trætte
og besværede hele Livet igennem. |
1316 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-4.htm Det er en Guds Gave i Kristus
Jesus. Og når noget bliver givet os, så har vi ikke andet at
gøre end at tage imod det og sige Tak. Vi siger ikke om en Gave:
»Se, hvad jeg har erhvervet mig!« eller roser os af den Forstand
og Dygtighed, hvormed vi har forskaffet os den. Men vi siger: »Se, hvad
der er blevet givet mig!« og vi roser Giverens Kærlighed, Rigdom
og Gavmildhed. - Og hvad vor Frelse angår, da er den helt og holdent en
Gave. Fra Begyndelsen til Enden er Gud Giveren, og vi er Modtagerne, og de
store Forjættelser er ikke givet til dem, der kan udrette noget stort,
men til dem, der modtager den overvættes Nåde og
Retfærdigheds Gave (Rom. 5,17). |
1317 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-5.htm Der kommer således straks
en Vanskelighed med Hensyn til Overgivelsen. Man tror, at man virkelig har
overgivet sig til Gud, og dog føler man ingen Forandring. Fortvivlet
spørger man så: »Hvorledes kan jeg vide, om det er rigtigt
med min Overgivelse?« - Man møder her den samme Vanskelighed som
ved hvert Skridt fremad på Vejen, nemlig Følelserne. Man
tør ikke tro, at det er i Orden med Overgivelsen, før man
føler det. Og fordi man ikke føler, at Gud har taget os i Sin
Hånd, kan man ikke tro, at Han har det. Som så ofte sætter
man Følelsen først og så Troen og allersidst
Kendsgerningen. Men Guds Orden er altid: først Kendsgerningen (i dette
Tilfælde altså Overgivelse), så Tro, så
Følelse. Og det er håbløst for os at søge at
forandre denne Orden. |
1318 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-6.htm Det næste
Skridt for den Sjæl, der vil ud af Nederlagenes Ørken og ind i
Landet, som flyder med Mælk og Honning, er Tro. Men ligesom ved det
Skridt, der hed »Overgivelse«, møder også her
særlige Vanskeligheder og Hindringer. |
1319 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-7.htm Der er en Vanskelighed, som ofte
møder dem, der har overgivet sig til Herren og nu begynder at leve i
Tro. Man har bevidst taget Skridtet: ud af sig selv og ind i Kristus, og man
har begyndt at erfare, hvor velsignet det er at leve dette Liv »skjult
med Kristus i Gud«. Men når så den første
Følelse af Fred og Hvile har lagt sig noget - eller den har
måske slet ikke været der - så synes de Oplevelser, man
nylig har haft, så underlig uvirkelige, og man forekommer sig selv at
være en Hykler, når man dog fastholder, at det var noget
virkeligt. Man er bange for at sige, at man er helt med Herren, og dog kan
man heller ikke få sig selv til at tro det modsatte; thi det er det
eneste Liv, man ønsker at leve. |
1320 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-8.htm Du har
altså nu, kære Læser, begyndt Troens Liv. Du har givet dig
helt og holdent til Herren og hviler i Hans Hænder for at dannes efter
Hans guddommelige Plan til et Ærens Kar. Det er dit inderligste
Ønske at følge Ham, hvorhen Han vil føre dig, og at
være villig og bøjelig i Hans Hånd. Men her møder
du en stor Vanskelighed: du har endnu ikke lært at kende den gode
Hyrdes Røst og er derfor ofte i Tvivl om, hvad der egentlig er Hans
Vilje med dig. |
1321 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/helse-IV/etlykkeliv-160/ell-9.htm Mange Kristne er Slaver af en
indgroet Tilbøjelighed til Tvivl. Ikke Tvivl om Guds Tilværelse
eller om Biblens Sandhed, men om, at deres eget Forhold til Gud er i Orden.
De er lige så bundne deraf som en Dranker af sin Drikkelyst. Tvivlen
ligger og lurer på deres Vej for at falde over dem ved den
første gunstige Lejlighed. Derved bliver deres Liv meget elendigt; og
de kan ikke blive til Nytte for andre, fordi deres Samfund med Gud hvert
Øjeblik afbrydes. Når en sådan Sjæl føres ind
på Tro-ens Vej, som vi foran har skildret,
så er det som oftest helt forbi med denne Tvivlen. Men det kan dog
hænde, at den gamle Tyran pludselig på ny stikker Hovedet op og i
hvert Fald når at gøre Sjælen modløs. |
1322 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-6.htm Det moderne menneske er blevet ruminteresseret. Det er vant til at betragte de
begivenheder, som finder sted i universet – både forklarlige og
uforklarlige. Med stor viden udtaler man sig om mål og midler til at
nå målet, men alligevel nu og da standse op ved uforklarlige
begivenheder, som kun bliver forklarlige, når de betragtes i et
guddommeligt perspektiv; og fordi mennesker har så svært ved at
indstille sig på dette, findes der stadig ting, som ikke kan forklares.
Det er måske ikke utænkeligt, at UFO's
eller »flyvende tallerkener« tilhører et sådant
begreb. Det er i alt fald et fænomen, som tilhører den tid,
Bibelen kalder for »endens tid«. |
1323 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-7.htm Disse tre ord: svir, drukkenskab
og timelige bekymringer har været hovedproblemet i menneskets
ulykkelige skæbne gennem århundreder. Det har ført til
elendighed, sygdom, lidelse, fortvivlelse og tidlig død, men det er
ikke det hele. Bibelen siger: »Eller ved I ikke, at uretfærdige
ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere
eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig
utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen
drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds
rige.« (1Kor. 6,9-10). Det går dem dårligt her Hivet, og de
har ingen fremtid i det evige. De har så travlt med det, deres egen
fantasi har opfundet, at »dagen vil komme pludseligt« over dem. |
1324 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-8.htm Om Guds hensigt med Jorden
læser vi på Bibelens første blad: »Og Gud skabte
mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde
skabte han dem; og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: »Bliv
frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, og gør eder til herre over
den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle
vildtlevende dyr, der rører sig på Jorden! «« 1Mos.
1,27-28. Gud skabte mennesket, og Gud gav det herredømmet lige fra
skabelsen. »Hersk over det, gør dig til herre over det! «
betyder, at mennesket har ret til at benytte sig af alle ressourcer for at
opretholde livet. Det har ret til at drive landbrug, til minedrift,
geografiske ekspeditioner, videnskabelig forskning og mekaniske opfindelser.
Herredømmet betyder ikke mishandling, det betyder beskyttelse. |
1325 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/desidstetider-128/dst-9.htm »Det vrimler med falske
profeter,« skrev pastor Niels Aage Barfoed for nylig i
»Morgenposten«. »Det har der altid gjort, men nu mere end
nogen sinde. Det er ikke let kendelige personer, der stiller sig op på
gadehjørnerne iført profetkappe og forkynder deres lære.
Så ville de ikke være nær så farlige, som de nu er.
Det lumske ved dem er netop, at de kommer ganske stille og ubemærket,
måske slet ikke som personer, men som tilskyndelser, der hvisker en
noget i øret, man ville have bedre af ikke at høre. |