NR |
TYPE |
INDHOLDSFORTEGNELSE 1351-1375 |
926 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-1.htm Lige så langt Toro kunne huske tilbage, havde han boet i Danmark. Han
var dog ikke født i Danmark, det var hans lillesøster derimod,
men hun var også to år yngre. Han kunne godt, sådan meget
svagt, huske da de kom til Danmark, selv om det nu var over ti år
siden. |
927 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-2.htm De havde haft travlt de sidste
par dage, og selv om faderen havde døjet med en forkølelse,
måtte han alligevel ud i marken hver dag. Da det samtidig faldt
så uheldigt, at moderen havde dagvagt i denne tid, var børnenes
overladt til sig selv det meste af tiden |
928 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-3.htm Da de ankom til Århus,
kørte de ind på en politistation, hvor Toro
fik lov til at sidde og vente i forhallen, mens journalisten og hans kone var
inde for at få skrevet rapport over hændelsesforløbet. Nogen
tid efter kom journalisten og hans kone ud igen, og til Toro
store skuffelse skulle han ikke med dem. Han skulle blive tilbage på
stationen. |
929 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-4.htm Han havde været med
på mange spejder ture, både små korte på nogle
få dage, og på lange ture der ofte havde varet i flere uger. Det
var nu otte år siden han først var begyndt at interessere sig for
spejderlivet. Da hans forældre mente, at det var en sund interesse,
havde de opmuntret ham til at fortsætte, selvom mange af hans
kammerater var sprunget fra lidt efter lidt. |
930 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-5.htm Nu havde han altså
været nødt til at overnatte i arresten! Nå, det gik jo nok
alligevel, han havde jo sovet nogenlunde. Maden havde ikke ligefrem
været den bedste, men det blev der nok rådet bod på i
løbet af dagen. |
931 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-6.htm Han kunne nu bruge det til
madlavning, og til at drikke, og også til opvask og rengøring af
madvarer, i dette tilfælde planter. Per var godt klar over, at der
kunne fås nogle piller til at komme i vandet, hvorved de
sygdomsfremkaldende bakterier i vandet blev uskadeliggjorte. Der var dog
nogen der mente, at disse tabletter ikke var særlig gode. Derfor holdt
Per sig til det sikre, nemlig at koge vandet i mindst 10 minutter. |
932 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-7.htm Ganske langsomt begyndte Per at
komme til sig selv igen. Han var ikke godt tilpas, og følte sig
svimmel og syg. Særlig galt var det når der kørte en bil
forbi ude på vejen, så kunne han mærke at det ikke var
så godt med ham. Han prøvede at røre sig lidt, han var
godt klar over, at han jo ikke kunne ligge der ved skovkanten hele tiden. |
933 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-8.htm Vand havde han nok af, og mad
var der jo også i bækken i form af fisk. Desuden var der masser
af dyr i området, som han kunne fange og spise. Han kom også til
at tænke på, at der måske ville gå nogle dage,
før han ville være i stand til at komme med bussen. Derfor var
der nogle ting han gerne ville have forbedret ved bivuakken. |
934 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-9.htm
En billist,
der havde kørt et lille stykke bag den bil Toro
og hans familie kørte i, havde set ulykken. Heldigvis var han så
langt bag ved, at han kunne nå at bremse, så der skete ikke noget
med hverken ham eller bilen han kørte i. |
935 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-10.htm Måske var han faldet og
havde brækket benet, og lå nu hjælpeløs og alene ude
at kunne skaffe hjælp. Nå, det kunne jo også være, at
han bare var kommet for sent til den bus han havde regnet med at kunne
nå. |
936 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-1.htm Ti-fam: medicinmandens datter er en missionshistorie fra Haiti.
Dette bjergrige land ligger på den vestlige del af øen,
Hispaniola, i det caraibiske hav, og udmærker
sig ved at være den eneste uafhængige negerrepublik på den
vestlige halvkugle. Dens modige befolkning vandt deres uafhængighed fra
Frankrig i 1804 efter 13 åre stadig kamp. |
937 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-2.htm Ti-Fam rettede på kurven på sit hoved, så den
ikke skulle falde af på vej til Port-au-Prince. Det er Viktors skyld
med de ormede kartofler, tænkte hun. Han kom til Berly
og talte om en anden Gud til Marie og hendes familie. Nu er ånderne
vrede på os alle. Og vi vil nok ikke kunne sælge de søde
kartofler, og jeg vil ikke få en ny kjole med ord på. |
938 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-3.htm Hun kunne ikke standse et
øjeblik for at se sig om. Viktor må være her et eller
andet sted, tænkte hun. Hun havde set efter ham hele dagen, og nu var
det næsten tid til at vende hjem til Berly igen. |
939 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-4.htm Ti-Fam kunne høre flodens brølen, længe
inden de nåede deres bredder. Da de kom dertil, stod hun i mudderet ved
bredden og så, hvordan floden rasende væltede over klipperne og
lavede hvirvler af frådende skum. |
940 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-5.htm Ihærdigt blev Orestil ved, idet han tænkte: "Viktor er god
til at klatre, men jeg er bedre, Det skulle ikke være svært at
blive af med ham i denne storm. Hvis han er på vej til Maries familie, vil
jeg kunne indhente ham på den åbne plads nær de store
klipper, og alle vil tro, at han er blevet dræbt af stormen." |
941 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-6.htm Ti-Fam vågnede med et sæt. Hun gispede efter luft
og fik munden fyldt af vådt og grynet sand. Hendes øjne ville
ikke åbne sig. Hun prøvede desperat at løfte sine arme og
sparke med benene, men dynger af jord synes at holde hende nede. Hun blev
grebet af rædsel. Desperat skubbede hun hænderne op gennem
sandet, indtil hun fik den ene hånd ud i fri luft. |
942 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-7.htm Da de havde landet i
Port-au-Prince, blev de tre kørt ad den ujævne vej til
missionsstationen i Fermathe. Der førte hr.
og fru Turnbull Ti-Fam
hen til det samme hus, hvor Ti-Fam og hendes mor
havde været den nat, stormen begyndte. |
943 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-8.htm Hendes øjne hvilede
på hans orangegule skjorte og røde
tørklæde, mens han haltede af sted foran hende i det klare
solskin. Hans ben er ikke blevet bedre, tænkte hun. En dag må han
gå til missionsstationen. |
944 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-9.htm Før Ti-Fam
løb til korsvejen for at hente vand, så hun på sin
søster Rosa og hendes tynde lille baby. Per lå i Rosas arme og
klynkede. Tårerne trillede ned af Rosas kinder, mens hun rokkede frem
og tilbage for at trøste ham. Han havde ikke fået det bedre.
Hans brandsår ville ikke heles, og han blev tyndere og svagere for hver
dag. |
945 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-10.htm Ogestil rettede sig op så nøje på Ti-Fam. Ville hun aldrig beklage sig? Hun sagde noget til
hende. Hun kunne se, hun ikke forstod det, han tog den sten ud, han havde
under tungen og som hjalp til. At sulten blev mindre, og talte så igen:
"Ikke en gang et fugleæg!" Brummede han. "En lille smule
græs og nogle få rødder. Det er alt, hvad din Gud giver os
at spise!" |
946 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-1.htm Kvik elskede at køre i
bil, men denne gang var det alligevel ved at blive for meget af det gode.
Hele dagen fra den tidlige morgen! Alligevel morede det den. Den sad oppe i
bag vinduet og gøede ad alle de køer og æsler, vi kom
forbi, og selv om dens herre sagde til den, at den skulle lægge sig ned
mellem sæderne, klynkede og knurrede den, hver gang vi kom forbi en
flok lamaer eller får. |
947 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-2.htm »Nej, har I set,«
råbte Pepe, mens han gned sine små
hænder op og ned ad sin grønne sweater og dirrede af bare
begejstring. »Sikken en hund!« Han så med beundring
på, hvordan Kvik fik bolden til at svinge fra den ene side til den
anden. Når den kom over, hvor han var, greb han den, men før han
vidste af det, hoppede Kvik op på hans mave, og med et kraftigt
stød sendte den bolden af sted igen. |
948 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-3.htm Sammen med Kvik sad jeg i vores
parkerede bil uden for hovedpostkontoret i Lima. Min mand var lige gået
et ærinde. Det endte med, at jeg blev træt af at vente, og jeg
stod derfor ud af bilen. Jeg lod Kvik blive derinde, låste døren
og gik lidt ned ad gaden for at se på udstillingsvinduerne. Pludselig
kom min lille ruhårede terrier og hoppede foran mig. |
949 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-4.htm Lolita elskede Kvik. Ofte kom
hun op på missions-stationen blot for at få en anledning til at
lege med min lille brun- og hvidhårede terrier. Hun satte sig under
citron træerne, holdt den i sine arme og kælede for den, eller
hun kastede småsten eller små grene, som den til hendes store
fornøjelse kom tilbage med. |
950 |
htm |
http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-5.htm Æsken kom fra Marujas mor, og det så ud, som om pigen vidste,
hvad det var. Der var et brev indeni, og der stod, at det var en gave til senora Anita. Nu var den der! Maruja
løftede den ud af æsken. Det var en pragtfuld hanekylling! Den
var brun og gul med gyldne halefjer og en smuk rød kam. |