NR

TYPE

INDHOLDSFORTEGNELSE      1351-1375

 926

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-1.htm

Lige så langt Toro kunne huske tilbage, havde han boet i Danmark. Han var dog ikke født i Danmark, det var hans lillesøster derimod, men hun var også to år yngre. Han kunne godt, sådan meget svagt, huske da de kom til Danmark, selv om det nu var over ti år siden.

 927

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-2.htm

De havde haft travlt de sidste par dage, og selv om faderen havde døjet med en forkølelse, måtte han alligevel ud i marken hver dag. Da det samtidig faldt så uheldigt, at moderen havde dagvagt i denne tid, var børnenes overladt til sig selv det meste af tiden

 928

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-3.htm

Da de ankom til Århus, kørte de ind på en politistation, hvor Toro fik lov til at sidde og vente i forhallen, mens journalisten og hans kone var inde for at få skrevet rapport over hændelsesforløbet. Nogen tid efter kom journalisten og hans kone ud igen, og til Toro store skuffelse skulle han ikke med dem. Han skulle blive tilbage på stationen.

 929

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-4.htm

Han havde været med på mange spejder ture, både små korte på nogle få dage, og på lange ture der ofte havde varet i flere uger. Det var nu otte år siden han først var begyndt at interessere sig for spejderlivet. Da hans forældre mente, at det var en sund interesse, havde de opmuntret ham til at fortsætte, selvom mange af hans kammerater var sprunget fra lidt efter lidt.

 930

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-5.htm

Nu havde han altså været nødt til at overnatte i arresten! Nå, det gik jo nok alligevel, han havde jo sovet nogenlunde. Maden havde ikke ligefrem været den bedste, men det blev der nok rådet bod på i løbet af dagen.

 931

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-6.htm

Han kunne nu bruge det til madlavning, og til at drikke, og også til opvask og rengøring af madvarer, i dette tilfælde planter. Per var godt klar over, at der kunne fås nogle piller til at komme i vandet, hvorved de sygdomsfremkaldende bakterier i vandet blev uskadeliggjorte. Der var dog nogen der mente, at disse tabletter ikke var særlig gode. Derfor holdt Per sig til det sikre, nemlig at koge vandet i mindst 10 minutter.

 932

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-7.htm

Ganske langsomt begyndte Per at komme til sig selv igen. Han var ikke godt tilpas, og følte sig svimmel og syg. Særlig galt var det når der kørte en bil forbi ude på vejen, så kunne han mærke at det ikke var så godt med ham. Han prøvede at røre sig lidt, han var godt klar over, at han jo ikke kunne ligge der ved skovkanten hele tiden.

 933

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-8.htm

Vand havde han nok af, og mad var der jo også i bækken i form af fisk. Desuden var der masser af dyr i området, som han kunne fange og spise. Han kom også til at tænke på, at der måske ville gå nogle dage, før han ville være i stand til at komme med bussen. Derfor var der nogle ting han gerne ville have forbedret ved bivuakken.

 934

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-9.htm

En billist, der havde kørt et lille stykke bag den bil Toro og hans familie kørte i, havde set ulykken. Heldigvis var han så langt bag ved, at han kunne nå at bremse, så der skete ikke noget med hverken ham eller bilen han kørte i.

 935

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/toro-77/toro-10.htm

Måske var han faldet og havde brækket benet, og lå nu hjælpeløs og alene ude at kunne skaffe hjælp. Nå, det kunne jo også være, at han bare var kommet for sent til den bus han havde regnet med at kunne nå.

 936

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-1.htm

Ti-fam: medicinmandens datter er en missionshistorie fra Haiti. Dette bjergrige land ligger på den vestlige del af øen, Hispaniola, i det caraibiske hav, og udmærker sig ved at være den eneste uafhængige negerrepublik på den vestlige halvkugle. Dens modige befolkning vandt deres uafhængighed fra Frankrig i 1804 efter 13 åre stadig kamp.

 937

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-2.htm

Ti-Fam rettede på kurven på sit hoved, så den ikke skulle falde af på vej til Port-au-Prince. Det er Viktors skyld med de ormede kartofler, tænkte hun. Han kom til Berly og talte om en anden Gud til Marie og hendes familie. Nu er ånderne vrede på os alle. Og vi vil nok ikke kunne sælge de søde kartofler, og jeg vil ikke få en ny kjole med ord på.

 938

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-3.htm

Hun kunne ikke standse et øjeblik for at se sig om. Viktor må være her et eller andet sted, tænkte hun. Hun havde set efter ham hele dagen, og nu var det næsten tid til at vende hjem til Berly igen.

 939

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-4.htm

Ti-Fam kunne høre flodens brølen, længe inden de nåede deres bredder. Da de kom dertil, stod hun i mudderet ved bredden og så, hvordan floden rasende væltede over klipperne og lavede hvirvler af frådende skum.

 940

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-5.htm

Ihærdigt blev Orestil ved, idet han tænkte: "Viktor er god til at klatre, men jeg er bedre, Det skulle ikke være svært at blive af med ham i denne storm. Hvis han er på vej til Maries familie, vil jeg kunne indhente ham på den åbne plads nær de store klipper, og alle vil tro, at han er blevet dræbt af stormen."

 941

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-6.htm

Ti-Fam vågnede med et sæt. Hun gispede efter luft og fik munden fyldt af vådt og grynet sand. Hendes øjne ville ikke åbne sig. Hun prøvede desperat at løfte sine arme og sparke med benene, men dynger af jord synes at holde hende nede. Hun blev grebet af rædsel. Desperat skubbede hun hænderne op gennem sandet, indtil hun fik den ene hånd ud i fri luft.

 942

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-7.htm

Da de havde landet i Port-au-Prince, blev de tre kørt ad den ujævne vej til missionsstationen i Fermathe. Der førte hr. og fru Turnbull Ti-Fam hen til det samme hus, hvor Ti-Fam og hendes mor havde været den nat, stormen begyndte.

 943

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-8.htm

Hendes øjne hvilede på hans orangegule skjorte og røde tørklæde, mens han haltede af sted foran hende i det klare solskin. Hans ben er ikke blevet bedre, tænkte hun. En dag må han gå til missionsstationen.

 944

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-9.htm

Før Ti-Fam løb til korsvejen for at hente vand, så hun på sin søster Rosa og hendes tynde lille baby. Per lå i Rosas arme og klynkede. Tårerne trillede ned af Rosas kinder, mens hun rokkede frem og tilbage for at trøste ham. Han havde ikke fået det bedre. Hans brandsår ville ikke heles, og han blev tyndere og svagere for hver dag.

 945

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-10.htm

Ogestil rettede sig op så nøje på Ti-Fam. Ville hun aldrig beklage sig? Hun sagde noget til hende. Hun kunne se, hun ikke forstod det, han tog den sten ud, han havde under tungen og som hjalp til. At sulten blev mindre, og talte så igen: "Ikke en gang et fugleæg!" Brummede han. "En lille smule græs og nogle få rødder. Det er alt, hvad din Gud giver os at spise!"

 946

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-1.htm

Kvik elskede at køre i bil, men denne gang var det alligevel ved at blive for meget af det gode. Hele dagen fra den tidlige morgen! Alligevel morede det den. Den sad oppe i bag vinduet og gøede ad alle de køer og æsler, vi kom forbi, og selv om dens herre sagde til den, at den skulle lægge sig ned mellem sæderne, klynkede og knurrede den, hver gang vi kom forbi en flok lamaer eller får.

 947

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-2.htm

»Nej, har I set,« råbte Pepe, mens han gned sine små hænder op og ned ad sin grønne sweater og dirrede af bare begejstring. »Sikken en hund!« Han så med beundring på, hvordan Kvik fik bolden til at svinge fra den ene side til den anden. Når den kom over, hvor han var, greb han den, men før han vidste af det, hoppede Kvik op på hans mave, og med et kraftigt stød sendte den bolden af sted igen.

 948

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-3.htm

Sammen med Kvik sad jeg i vores parkerede bil uden for hovedpostkontoret i Lima. Min mand var lige gået et ærinde. Det endte med, at jeg blev træt af at vente, og jeg stod derfor ud af bilen. Jeg lod Kvik blive derinde, låste døren og gik lidt ned ad gaden for at se på udstillingsvinduerne. Pludselig kom min lille ruhårede terrier og hoppede foran mig.

 949

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-4.htm

Lolita elskede Kvik. Ofte kom hun op på missions-stationen blot for at få en anledning til at lege med min lille brun- og hvidhårede terrier. Hun satte sig under citron træerne, holdt den i sine arme og kælede for den, eller hun kastede småsten eller små grene, som den til hendes store fornøjelse kom tilbage med.

 950

 htm

 http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/kvikxhunden-131/kvik-5.htm

Æsken kom fra Marujas mor, og det så ud, som om pigen vidste, hvad det var. Der var et brev indeni, og der stod, at det var en gave til senora Anita. Nu var den der! Maruja løftede den ud af æsken. Det var en pragtfuld hanekylling! Den var brun og gul med gyldne halefjer og en smuk rød kam.