Løbe NR

Type fil

link - omtale

 1526

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/denukuelige-90/uku-3.htm

Gladys kiggede ned på sin plettede kjole og sin støvede frakke. »Det er det bedste, jeg har, ja, det er i virkeligheden det eneste, jeg har.« Missionæren, fru Smith, så på hende og lo. »Men kæreste Gladys, jeg mente ikke, at dit tøj ikke er fint nok til at møde fru Lawson i. Tværtimod, det er alt for fint. Hvis nogen ser dig i det tøj undervejs, vil de tro, du er en velhavende dame og prøve at plyndre dig.«

 1527

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/denukuelige-90/uku-4.htm

Mandarinen var borgmester, dommer og hersker i Yangcheng. Han kunne sende mænd i fængsel, lade dem henrette eller jage dem ud af byen, som det passede ham. Han kunne, som Yang påpegede, lukke kroen De otte Lyksaligheder, hvis han ville. Eller lade Gladys arrestere for ikke at have vist ham tilbørlig respekt. Og nu da kroen var blevet en virkelig missionsstation, ville det være en frygtelig ting.

 1528

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/denukuelige-90/uku-5.htm

En dag kom et bud styrtende ind på kroens gårdsplads viftende med et rødt stykke papir. Hun rev det til sig og læste det for gamle Yang. »Det er et budskab fra mandarinen. Der er oprør i et fængsel. Men jeg begriber ikke, hvad det angår mig.«  

 1529

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/denukuelige-90/uku-6.htm

Gladys havde været to år i Yangcheng, da hendes første barn ankom. Det var en lille pige, som hun købte for ni pence (ca. 75 øre). Måned efter måned drog Gladys rundt i landsbyerne og udførte mandarinens ordrer. Hun kontrollerede, at ingen piger eller kvinder havde indsnørede fødder, og at de, der havde fået fjernet bandagerne, ikke bandt dem på igen.  

 1530

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/denukuelige-90/uku-7.htm

De huskede særligt strenge vintre, og Den gule Flods oversvømmelser, og hvornår byen var blevet fyldt med flygtninge. Hvis nogen havde fortalt dem at japanerne, som kæmpede i andre dele af Kina, var trængt ind i deres egen provins, Shansi, ville de blot have trukket på skuldrene. Hvem disse japanere så end var, ville de sikkert aldrig komme til Yangcheng.

 1531

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/denukuelige-90/uku-8.htm

Gladys opholdt sig i bjerglandsbyen fra sommeren 1938 til foråret 1939. Af og til tog hun små ture til andre landsbyer og Yangcheng, som japanerne igen havde forladt. I en stor bjerghule i nærheden af landsbyen havde hun indrettet et nødhospital, hvor hun behandlede de sårede og syge, så godt hun kunne.  

 1532

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/denukuelige-90/uku-9.htm

Gladys havde udpræget humoristisk sans, men denne situation var næsten for latterlig. Fængselsdirektøren havde på Gladys forslag sat en bekendtgørelse op på fængsels porten, om at de af fangernes slægtninge, der ville betale 90 cent (ca. 5 kr.), kunne købe en fange frihed, hvis de samtidig ville garantere for hans gode opførsel. Hvis ikke, måtte fangerne dræbes, før man evakuerede Yangcheng

 1533

htm

http://bibel-skolen.com/test-dinv/salmerne/sal-1sp.htm

HVILKEN SALME ER DISSE VERS TAGET FRA?


v7 Den hjælpeløse råbte,
og Herren hørte ham,
han frelste ham af alle hans trængsler.
v8 Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham,
og han udfrier dem.
v9 Smag og se, at Herren er god;
lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.
v10 Frygt Herren, I hans hellige,
for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
v11 Løver kan lide nød og sulte,
men de, der søger Herren, mangler intet godt.

 1534

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-1.htm

Ti-fam: medicinmandens datter er en missionshistorie fra Haiti. Dette bjergrige land ligger på den vestlige del af øen, Hispaniola, i det caraibiske hav, og udmærker sig ved at være den eneste uafhængige negerrepublik på den vestlige halvkugle. Dens modige befolkning vandt deres uafhængighed fra Frankrig i 1804 efter 13 åre stadig kamp.

 1535

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-10.htm

 Ogestil rettede sig op så nøje på Ti-Fam. Ville hun aldrig beklage sig? Hun sagde noget til hende. Hun kunne se, hun ikke forstod det, han tog den sten ud, han havde under tungen og som hjalp til. At sulten blev mindre, og talte så igen: "Ikke en gang et fugleæg!" Brummede han. "En lille smule græs og nogle få rødder. Det er alt, hvad din Gud giver os at spise!"

 1536

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-2.htm

Ti-Fam rettede på kurven på sit hoved, så den ikke skulle falde af på vej til Port-au-Prince. Det er Viktors skyld med de ormede kartofler, tænkte hun. Han kom til Berly og talte om en anden Gud til Marie og hendes familie. Nu er ånderne vrede på os alle. Og vi vil nok ikke kunne sælge de søde kartofler, og jeg vil ikke få en ny kjole med ord på.

 1537

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-3.htm

Næste uge da Ti-Fam og hendes mor igen var til marked i Port-au-Prince, stod vinden pludselig stille. Så begyndte det at blæse, og støvet hvirvlede rundt. Kvinderne bandt deres tørklæder mere sikkert og holdt fast på deres kurve. Ti-Fam greb fat i sin mors kjole. Hun kneb øjnene sammen og blinkede for at holde støvet ude.

 1538

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-4.htm

Ti-Fam kunne høre flodens brølen, længe inden de nåede deres bredder. Da de kom dertil, stod hun i mudderet ved bredden og så, hvordan floden rasende væltede over klipperne og lavede hvirvler af frådende skum.

 1539

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-5.htm

Det var om eftermiddagen, og de grå skyer og den tunge regn udelukkede det meste af lyset. Orestil skyndte sig at følge stien til Maries familie. Vinden rasede og tvang ham til at dukke sig for at undgå at blive ramt af korn og grene, der fløj rundt i luften. Han greb fastere om kniven ved sin side og skærmede øjnene mod regnen for at se efter Viktor, men forgæves. Viktor var ikke at se.

 1540

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-6.htm

Ti-Fam vågnede med et sæt. Hun gispede efter luft og fik munden fyldt af vådt og grynet sand. Hendes øjne ville ikke åbne sig. Hun prøvede desperat at løfte sine arme og sparke med benene, men dynger af jord synes at holde hende nede. Hun blev grebet af rædsel. Desperat skubbede hun hænderne op gennem sandet, indtil hun fik den ene hånd ud i fri luft.

 1541

htm 

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-7.htm

Helikopteren, som Røde Kors havde sendt, bar Ti-Fam og missionærerne op over bjergene til Port-au-Prince. Ti-Fam iagttog bjergene, der bevægede sig under hende og greb fast om sin amulet. I det ene øjeblik følte hun sig tryg, fordi hun havde den lille amulet, hendes far havde lavet af tøj og hvidløg, og i næste øjeblik var hun bange, fordi hun var på vej til missionsstationen. 

 1542

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-8.htm

Ti-Fam klatrede støt efter sin far hen ad den smalle sti, som gik op gennem Haitis stejle bjerge. Hun havde savnet ham i alle de syv måneder, hun havde været på missionsstationen.

 1543

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/tixfam-52/tif-9.htm

Før Ti-Fam løb til korsvejen for at hente vand, så hun på sin søster Rosa og hendes tynde lille baby. Per lå i Rosas arme og klynkede. Tårerne trillede ned af Rosas kinder, mens hun rokkede frem og tilbage for at trøste ham. Han havde ikke fået det bedre. Hans brandsår ville ikke heles, og han blev tyndere og svagere for hver dag.

 1544

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/rigehulemand-130/hule-1.htm

Jeg sad på kanten af min seng i min mors lejlighed i New York med ansigtet begravet i mine hænder. Tårerne løb ned ad mine kinder og sivede ud gennem mine fingre. Jeg plejede sjældent at græde, men denne gang var der virkelig noget, som trængte sig på. Jeg havde været involveret i slåskampe næsten siden skolen startede, og nu var jeg i vanskeligheder igen! Jeg tænkte på, om jeg nogen sinde ville blive til noget. Jeg kunne bare ikke styre min vrede.

 1545

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/rigehulemand-130/hule-10.htm

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad de ville gøre med mig i ungdomshuset. Jeg tænkte på alle de vanskeligheder, jeg havde forårsaget for min far i Florida. Jeg kunne ikke bebrejde ham, hvis han ikke ville se mig igen. Jeg vidste ikke, at mens jeg sad i fængsel, så prøvede han også at finde en løsning på dette problem. At tage tilbage til min mor var udelukket. Jeg kunne kun se en udvej – at flygte og tage tilbage til min hule.

 1546

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/rigehulemand-130/hule-11.htm

Spændingen ved at bo i en hule var ved at aftage, og der skete ikke så meget mere. Omringet af naturens storhed vendte mine tanker sig mere og mere mod Gud. Jeg længtes efter den flygtige indre fred, som oprindeligt havde bragte mig hertil, og jeg brugte en masse tid på bøger om filosofi og østens religioner. Der stod, jeg skulle meditere og vende blikket indad, for der ville jeg finde Gud. Men jo mere jeg kiggede indad, jo mere utilfreds blev jeg, fordi jeg vidste, at indvendigt var alt kaos.

 1547

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/rigehulemand-130/hule-12.htm

Åh, Doug! Gæt, hvad der er sket?" jublede hun. „Jeg har spist frokost med en nyhedsreporter fra CBS TV kanalen, og han mente, at en dokumentar om en millionær søn, der bor i en hule, ville være en god historie. Han vil komme op til dig og optage den."

 1548

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/rigehulemand-130/hule-13.htm

Jeg besøgte hans kirke og mange andre også. Nogle af dem var karismatiske, og medlemmerne talte i tunger. Jeg besøgte et sted, som blev kaldet Troscenter, og studerede også sammen med mormoner og Jehovas vidner. Jeg fandt ud af, at de fleste kirker mente, at de var den sande kirke, og at de andre var falske. En præst sagde: „Hvis du ikke kan tale i tunger, har du ikke modtaget Helligåndens dåb."

 1549

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/rigehulemand-130/hule-14.htm

Første gang jeg mødte Karyn, var vi begge kun 15 år gamle. Hun og en gruppe andre piger havde netop forladt en fest og stod nu på gadehjørnet og grinede, talte højt og opførte sig fjollet. Jeg tænkte: „Det er bare nogle tøser. Søde, men fjollede."

 1550

htm

http://bibel-skolen.com/aaa-books/deunge-I/rigehulemand-130/hule-15.htm

På den første aften i møderækken blev vores lille kirke fyldt. Jeg stod ved døren og så efter de venner, som jeg havde inviteret. Mange af mine naboer i bjergene kom den første aften og kom igen aften efter aften. Da vi havde vores første dåb, var ti ud af de tolv, der blev døbt, nogle jeg havde studeret med og inviteret. „Hvilken glæde at tjene Gud!" tænkte jeg. „Det her er glæde, og det giver ikke nogen tømmermænd."