ON-line kristne bibelstudier!

Den ny teknologi betyder,  at hvis man har en bredbånds forbindelse til internettet, kan man gratis tale sammen over internettet.
Det eneste man behøver er et rimelig godt headsæt, til nogle få hundrede kroner.

Vi her på www.bibel-skolen.com har i vore bestræbelser på, at hjælpe endnu flere til, at studere Biblen og at lære Jesus og den tro der kan frelse bedre at kende,
besluttet os, at gøre brug af disse muligheder!
Bort set fra det nævnte headsæt og din opkoblingspris til internettet, er det helt gratis!

Sådan kommer du i gang!
* Gå ind på www.skype.com  og download programmet skype. Det er gratis!
* Installer det på din computer. Hvis ikke installationsteksten er på dansk, kan du ved at klikke på flagene i øverste venstre hjørne vælge dansk.
* Du bestemmer stort set selv, hvor mange oplysninger du vil give om dig selv og hvilket navn - kodeord du ønsker at oprette din log-on  med.
* Efter at du har afsluttet installationen er du automatisk logget på.   Nu er skype klar til brug!
* Prøv nu at indtaste  on-line-bibelstudier  i det felt der er lige over de to telefoner nederst i skype vinduet.
* Tast enter eller klik på telefonen (der er grøn) til venstre og hvis ikke vi er optaget af et studie med en anden elev, ja så kommer du igennem til os!

*** Bibel-skolen er IKKE et trossamfund.
*** Vi er IKKE en del af et trossamfund eller en gruppe.
*** Vi har INGEN kirke eller mødelokale, hvor vi ønsker du skal komme.
*** Du vil IKKE blive spurgt om, hvilket trossamfund eller menighed du tilhører.
*** Vi vil IKKE prøve på, at få dig til at flytte - skifte til en anden menighed eller gruppe, eller til et andet trossamfund.


Når du har din skype forbindelse klar, sender du os en E-mail bibel-info@mail.com

med oplysninger om, hvilket emne du ønsker at studere eller tale med os om, og hvornår det er bedst for dig at studere det pågældende emne.
Husk, at oplyse dag - dato og tidspunkt.
Vi sender derefter en mail til dig, hvori vi bekræfter emnet og tidspunktet.

Nogle praktiske oplysninger!
Når du kalder on-line-bibelstudier på skype for at studere et emne, er der nogle ting vi vil bede dig om at huske på
***  Det er en rigtig god ting for dig, at du har din Bibel, noget papir til notater og henvisninger og noget at skrive med, klar ved siden af din computer.
*** Du skal påregne, at studiet tager ca. 30 minutter.
Vi kan IKKE komme igennem et studie på 30 minutter, men vor erfaring viser, at de fleste efter ca. 30 minutters koncentreret studie, har behov for en pause til at "fordøje" de mange, ofte nye ting. (skriftsteder - forståelse af bestemte vers og andre lignende ting) 
Efter studiet aftaler vi, hvornår du kalder os igen,  for at fortsætte studiet.
Vi kalder IKKE dig, det er ALTID dig der kalder os! Du kan derfor ALTID være sikker på, at vi IKKE forstyrrer dit privatliv!
Uanset hvor mange studier du vælger, at gennemgå, er det gratis!
Men vigtigst af alt, du skal være klar over, at det er Biblen vi ønsker at studere sammen med dig.
Det er IKKE et eller andet bestemt trossamfunds lære.
Det er IKKE en eller anden teologs udtalelser.
Du kan frit vælge mellem de foreslåede studier eller selv foreslå et emne du ønsker at studere.

Forløbet af et ON-line bibelstudie:
* Du kalder os, på vor skype kaldenavn on-line-bibelstudier
# Du kommer nu i kontakt med Hans, der er Bibel-skolens evangelist. Han vil begynde med at give dig en kort indledning til det studie du har valgt. Hvis du, efter at have hørt denne korte indledning, mener at det måske ikke er det studie du ønsker på nuværende tidspunkt, kan du frit vælge et af de andre studier.
* Du er meget velkommen til at stille spørgsmål om studiet eller andet i forbindelse med Bibel-skolen.
# Når du er rede til at vi kan begynde studiet, vil Hans holde en kort bøn om Guds hjælp og ledelse i det studie vi nu skal i gang med.
Efter den korte bøn, vil Hans inlede studiet, enten med nogle kommentarer eller ved at stille dig spørgsmål. Det første han vil spørge dig om er om det er i orden, at han stiller dig spørgsmål om det emne i studerer. Med hensyn til de spørgsmål, han vil stille, er det således, at det er langt den bedste måde at studere på og at få et rigtig godt kendskab til det emne der studeres på, MEN hvis du er utryg eller nervøs for de spørgsmål han stiller, kan du blot sige det og han vil så undlade at stille spørgsmål, men du skal være klar over, at det er ved at være aktiv og selv være med, at du får mest ud af studiet. Du kan altid, sige at du ikke ønsker at besvare et spørgsmål. Du skal også være klar over, at der ikke er nogen, som kan besvare alle de spørgsmål der kan komme i forbindelse med et bibelstudie. Selv om Hans har over 40 års erfaring, som evangelist, og i over 15 år har arbejdet som fuldtids evangelist, med undervisning, studier og foredrag om kristne emner, så er der stadig spørgsmål han ikke umiddelbart kan besvare, og må sige til eleven at, han ikke kender svaret, men at han vil undersøge det således at han kan besvare det næste gang.
Det bedste bibelstudie og hvor du vil få det meste ud af det, er de studier hvor du er aktiv med spørgsmål og kommentarer!